14.07.2018 13:31:00

CannTrust drager mod vest! - CannTrusts aftaler i det vestlige Canada om levering af hash til rekreative formål forventes at overstige 17.000 kg årligt

VAUGHAN, Ontario, July 14, 2018 /PRNewswire/ --

CannTrust Holdings Inc. ("CannTrust" eller "virksomheden", TSX: TRST), der er en af Canadas førende godkendte producenter af hash, brager ind på markedet for hash til rekreative formål med sine første tre leveringsaftaler. Aftalerne fra British Columbia, Alberta og Manitoba om levering af tre af CannTrusts standardiserede hashprodukter af høj kvalitet til rekreative formål - Liiv, SYNR.G og Xscape - forventes at overstige 17.000 kg årligt. Det overgår langt CannTrusts oprindelige salgsforventninger. Den brede vifte af produkter omfatter tørret blomst, rullede cigaretter, olie og kapsler. Produkterne kan købes lovligt i hashbutikker og online fra 17. oktober 2018. Det er med begejstring, at CannTrust udnytter det positive momentum og er i færd med at afslutte aftaler om levering med yderligere provinser. 

"Det er bare begyndelsen for CannTrust! Vi er nu en pålidelig leverandør i British Columbia, Alberta og Manitoba takket være vores produkters uovertrufne kvalitet, værdi, vores innovationer og velkendte ekspertise. Leveringsaftalerne overgår vores oprindelige forventninger, og det styrker vores bestræbelser på at fortsætte og udbygge vores samarbejde med alle provinser og indgå aftaler over hele landet. Det er en meget spændende tid for CannTrust og for Canada," siger Brad Rogers, adm. direktør for CannTrust.

CannTrust hviler ikke på laurbærrene men fortsætter sin innovative forskning, der fokuserer på næste skridt på vækstmarkedet for hash i Canada. Virksomheden er ved at udvikle nye produkter, der omfatter varme drikke, sportsdrikke og alkoholiske produkter med THC og/eller CBD samt vaping-penne til nem inhalering.

CannTrust er takket være omfattende planlægning klar til at dække den stigende efterspørgsel efter standardiseret hash af høj kvalitet. Råvaren til såvel medicinsk hash som hash til rekreative formål dyrkes på CannTrusts nye, unikke anlæg i Niagara, Ontario. Anlægget er designet, så kunderne altid kan få et produkt af topkvalitet til overkommelige priser. Anlægget har i øjeblikket en årlig kapacitet på 50.000 kg, og en udvidelse på 55.700 kvadratmeter til dækning af den forventede efterspørgsel er allerede finansieret og under opførelse. Når Niagara-anlægget er i fuld drift, øges kapaciteten mere end to gange til over 100.000 kg og sætter nye standarder for omkostningseffektivitet på markedet.

CannTrusts innovative og målrettede tilgang og videnskabelige ekspertise har sat skub i virksomhedens succes på markedet for medicinsk hash og vil blive brugt til at markere CannTrust på markedet for hash til rekreative formål. CannTrusts produkter til rekreative formål forsyner det nye marked med ensartede, standardiserede produkter, der lover uovertruffen kvalitet. CannTrust fortsætter samtidig sit engagement i medicinalmarkedet og patienterne, der er afhængig af CannTrusts pålidelige levering af premium tørret blomst, cannabisolie og veganske kapsler.

Om CannTrust
CannTrust har siden sin etablering i 2014 været førende på det canadiske marked med produktion af et standardiseret medicinalprodukt.

I kraft af sin stilling som nationalt godkendt producent bringer CannTrust mere end 40 års erfaring inden for medicinal- og sundhedssektoren med over i branchen for medicinsk hash. CannTrust driver et moderne hydrofonisk anlæg på 5.600 kvadratmeter i Vaughan i den canadiske provins Ontario og en netop færdiggjort fase 1 på 23.200 kvadratmeter af udbygningen af virksomhedens Niagara-drivhusanlæg på 41.800 kvadratmeter. Fase 2 af udbygningen er i gang og forventes færdiggjort og i brug senest til efteråret 2018. Fase 3, der omfatter yderligere 55.700 kvadratmeter, er påbegyndt og er fuldt finansieret.

CannTrust engagerer sig i forskning og innovation og ydelser af bidrag til den voksende mængde af evidensbaseret forskning i brugen og effektiviteten af hash. Vores produktudviklingsteams arbejder sammen med vores globale partner Apotex Inc. hårdt med at forny og udvikle produkter, der vil gøre det nemmere for patienter at bruge medicinsk hash. Vi støtter uddannelsen af patienter om medicinsk hash og har et støtteprogram til patienter med økonomiske behov. Få flere oplysninger på: http://www.canntrust.ca.

Fremadrettede erklæringer
Pressemeddelelsen indeholder i henhold til gældende canadisk børslovgivning fremadrettede oplysninger, der er baseret på CannTrusts aktuelle interne forventninger, skøn, prognoser, antagelser og opfattelser samt synspunkter om fremtidige hændelser. Fremadrettede oplysninger kan identificeres ved brugen af fremadrettet terminologi, som fx "forventer", "sandsynlig", "kan", "vil", "bør", "har til hensigt", "forudser", "mulig", "foreslået", "vurderer" og andre lignende udtryk, inkl. negative og grammatiske versioner heraf, eller erklæringer om, at visse hændelser eller betingelser "kan", "ville" eller "vil" indtræffe eller ved drøftelser af strategi. 

De fremadrettede oplysninger i pressemeddelelsen er baseret på forventninger, skøn, prognoser, antagelser og synspunkter om fremtidige hændelser, som ledelsen efter omstændighederne anser for rimelige. Fremadrettede oplysninger omfatter skøn, planer, forventninger, meninger, forecasts, prognoser, mål, vejledning eller andre erklæringer, der ikke er erklæringer om fakta. Fremadrettede erklæringer i pressemeddelelsen omfatter - men er ikke begrænset til - erklæringer om interne forventninger, forventninger til faktiske produktionsmængder, forventninger til fremtidig dyrkningskapacitet, forventninger til fremtidig legalisering af spiselige cannabisprodukter i Canada og afslutningen af kapitalprojekter eller -udvidelser. Fremadrettede erklæringer inddrager nødvendigvis kendte og ukendte risici, inkl. - uden begrænsning - risici forbundet med generelle økonomiske forhold, negative hændelser i branchen, tab af markeder, fremtidige lovgivningsmæssige udviklinger, manglende adgang til tilstrækkelig kapital fra interne og eksterne kilder og/eller adgang til tilstrækkelig kapital på favorable vilkår, den canadiske hashbranche generelt, CannTrusts evne til at gennemføre sine forretningsstrategier, konkurrence, misvækst og andre risici.

Fremadrettede oplysninger vedrører kun datoen, hvor de blev fremsat, og CannTrust påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede oplysninger, uanset om det skyldes nye oplysninger, fremtidige hændelser eller anden årsag, medmindre det kræves ved lov. Der fremkommer fra tid til anden nye faktorer, og det er ikke muligt for CannTrust at forudse alle disse faktorer. Når læserne overvejer de fremadrettede erklæringer, bør de huske på risikofaktorerne og andre forbehold i CannTrusts årlige indberetning af 29. marts 2018, der er indgivet til de relevante canadiske tilsynsførende myndigheder via SEDAR på http://www.sedar.com. Risikofaktorerne og andre faktorer i årsindberetningen kunne give anledning til, at faktiske hændelser eller resultater afviger væsentlig fra dem, der er beskrevet i en fremadrettet erklæring.

Toronto Stock Exchange accepterer ikke noget ansvar for tilstrækkeligheden eller nøjagtigheden af pressemeddelelsen.

Copyright © 2017 CannTrust Holdings Inc. 
RELATEREDE LINKS
http://www.canntrust.ca

Få flere oplysninger, eller aftal et møde med Brad Rogers ved at kontakte Sybil
Eastman, Strategic Objectives, tlf.: +1 (416) 366-7735, lokal 254. E-mail: sybil.eastman@strategicobjectives.com

Eintrag hinzufügen
Hinweis: Sie möchten dieses Wertpapier günstig handeln? Sparen Sie sich unnötige Gebühren! Bei finanzen.net Brokerage handeln Sie Ihre Wertpapiere für nur 5 Euro Orderprovision* pro Trade? Hier informieren!
Es ist ein Fehler aufgetreten!